Designsearch Sports Copenhagen er en virksomhed med base i København, der importerer og distribuerer sportsudstyr, sportsbriller og sportstøj til det nordiske marked. Blandt andet er firmaet Nordisk importør af Scheyden golf solbriller som bruges af en lang række profesionelle golfspillere.
Virksomheden er grundlagt af Jens Mathiasen, som har mere end 25 års erfaring med golf, ski, international handel, import, design og distribution af kvalitetsprodukter fra en række internationale producenter. Jens er selv aktiv sportsudøver med stor interesse for blandt andet golf, ski, tennis og padel - og har arbejdet professionelt med golf i Tunesien, Portugal og Spanien.
Hos Designsearch Sports Copenhagen fokuserer vi ikke på de store masseproducerede mærker, men på nøje udvalgte nichebrands, hvor kvalitet, funktionalitet, design og en stærk identitet går hånd i hånd.
Produkterne forhandles gennem udvalgte partnere med fysiske butikker samt via vores egen webshop.
Vi tror på personlig kontakt og stærke relationer til det lokale sportsmiljø. Derfor ønsker vi at være synlige og aktive ude i klubberne – på golfbanerne, tennisbanerne og dér, hvor sporten dyrkes. Vores ambition er ikke blot at sælge produkter, men også at bidrage til at styrke vores partneres salg og skabe værdi for de lokale sportsfællesskaber. Vi er aktive til flere typer sportevents og Jens har eks. arbejdet under DP World Tour events og Ryder Cup i Rom. Billedet er fra Scandinavian Mixed på Vasatorp.
